header

Billedgalleri

fresh1
fresh2
fresh3

Andre menigheder



Menu:

  • Om Kirken
  • Aktiviteter
  • Livets Kilde
  • Media
  • Nyheder
  • Links
  • Donationer
  • Kontakt
  • English

right blue Seneste opdatering:
29 . Juni 2008

 

Ekspresmenu

• Guds Verdensvide Kirke
• Gudstjenester og aktiviteter
• Medlemmer i Norden
• Publikationer
• Det vi tror på
• Ledere i Norden

 

Guds Verdensvide Kirke

Guds Verdensvide Kirke blev oprettet i 1931 og er et trossamfund i den evangeliske familie. Kirken i Danmark er en af de fem nordiske menigheder af Guds Verdensvide Kirke (Worldwide Church of God), med hovedkvarter i Glendora, Californien, USA. De øvrige nordiske (søster) menigheder findes i Norge, Sverige, Finland og Estland. Vi har ca. 70 000 medlemmer fordelt i over 110 lande. Kirken har haft en tilstedeværelse i Norden siden 1970’erne. I 1995 blev den danske menighed statsanerkendt som trossamfund og fungerer som en evangelisk frikirke.


Vi har den yderste respekt for og anerkender andre kristne trossamfund og har altid forsøgt at opfylde Jesu Kristi befaling om at hjælpe din næste. Kirken har internationalt set en tradition for, udover at forkynde evangeliet, at involvere sig i humanitære projekter, så som skoler i Thailand og Sri Lanka og en institution for psykisk udviklingshæmmede i Jordan. I samarbejde med vore menigheder i Norge og Sverige er vi også involveret i outreach projekter med fokus i Estland blandt andet med nogen støtte til et børnehjem for gadebørn i Tallinn gennem den største private hjælpeorganisation i Estland i dag, Center for Social Rehabilitation (CSR) , hvor en af kirkens Estiske medlemmer var blandt stifterne i 1989. Dertil forsøger vi at støtte en sommerskole program i Kallesta, Estland.


Mere information om kirkens samlet aktiviteter i andre lande og hvordan du eventuelt kan være med til at støtte disse projekter kan fås ved at kontakte os. Se menupunkt Kontakt. For sammendrag af det Guds Verdensvide Kirke tror på klik her.

Tilbage til toppen

 

 

Gudstjenester og aktiviteter

Kirken holder regelmæssige gudstjenester og bibelstudier i København, Fredericia, Oslo, Stavanger, Stockholm og Tartu (i Estland). Der afholdes to årlige konferencer(festivaler) i marts-april og september-oktober hvor medlemmer, læsere og andre interesserede kommer sammen for at høre inspirerende budskaber, sange, bibelstudier, bon og opløftende fællesskab. Informationer findes under menupunkt Aktiviteter. Se også vores Billedgalleri med fotografer fra disse aktiviteter.

Tilbage til toppen

 

 

Medlemmer i Norden

Kirken har medlemmer også i Norge, Sverige og Finland. Desuden regnes Estland også med i den nordiske del af Guds Verdensvide Kirke. Medlemmerne bor spredt, siden de allerfleste er kommet i kontakt med kirken gennem en omfattende litterærvirksomhed i 1970’erne og 1980’erne.
Vores medlemskab i de nordiske lande er en kerne på ca.110 aktive medlemmer, mens mange af læserne af vore temahæfter og øvrige tidsskrifter regner sig også for medlemmer af kirken. I Skandinavien har vi for tiden omtrent 1500 læsere af vore publikationer, dertil nogle abonnenter på Island, Grønland og Færøerne. Desuden har vi enkelte abonnenter i Storbritannien, Belgien, Holland, Afrika, Canada og USA.

Tilbage til toppen

 

 

Publikationer

Til trods for at kirken i Norden er meget lille i forhold til andre kirker, har vi været velsignet med evnet til at producere selv temahæfter på fire sprog: dansk, norsk, svensk og engelsk. Blandt vores læsere findes såvel kristne fra forskellige trossamfund som ikke-kristne. Vores tidsskrifter udgives gratis, men vi er yderst taknemmelige for eventuelle gaver og bidrag der er en stor hjælp til dækning af vores produktions- og forsendelsesudgifter.

Tilbage til toppen

 

 

 

Det vi tror på

1. Vi tror at Bibelen består af både Det Gamle og Det Nye Testamente, og at den er grundlaget for sandheden og kundskaben om Gud. Bibelen er den eneste pålidelige beretning om Guds åbenbarelse til menneskeheden.


2. Vi tror at der er én Gud, som har åbenbaret tre forskellige aspekter eller funktioner af sig selv til menneskeheden:
a) Gud Fader
b) Jesus Kristus, Guds Søn, som har vist os hvordan vi skal leve, og som
har ofret sit liv for vore synder
c) Helligånden. Gud lever i os, lærer os og vejleder os ved Helligånden


3. Vi tror at kristendommen er et unikt og personligt forhold til Gud, og er uafhængig af medlemskab i et bestemt kristent trossamfund. Vi tror at en kristen er en person som har Helligånden (Rom 8:9), og som lever sit liv i overensstemmelse med Guds Ord. Vi tror at kristendom er en måde at leve på. Kristendom er mere end læresætninger og ritualer.


4. Vi tror på en opstandelse efter døden, og at de som har gjort det gode, opstår til livets opstandelse, men de som har gjort det onde, opstår til dommens opstandelse (Johannes 5:28-29).


5. Vi tror at frelse er tilgivelse for synd, og at man bliver reddet fra den anden (evige) død (Rom. 6:23, Johannes Åbenbaring 20:13-15). Frelse er en gave fra Gud, og da alle har syndet og dermed er underlagt syndens straf, kan frelse ikke opnås ved gode gerninger. Man er frelst for at gøre gode gerninger, ikke fordi man har gjort gode gerninger (Efeserbrevet 2:8-10).


6. Vi tror at omvendelse er at forandre vor måde at leve på, og at begyndelsen til vort nye liv vi skal leve i Kristus, er symboliseret i dåben (Rom. 6:3-14). Spørgsmålet om dåben er personligt og må tages af den enkelte når man er enig i og forstår hvad dåben indebærer. Vi følger Bibelens eksempel med dåb ved neddykning i vand.


7. Vi tror at Gud er kærlig og retfærdig. Vi tror at Gud har en plan for menneskeheden. Vi tror at alle mennesker som nogensinde har levet, også de som levede før Kristus, enten i dette liv eller i opstandelsen vil komme til erkendelse af sandheden og få mulighed for frelse (1.Tim. 2:4). Vi tror at Gud forventer at vi afgør hvorvidt vi ønsker hans gave, nemlig frelse eller ikke. Gud vil respektere vort valg.

8. Vi tror at Gud har givet mennesket en fri vilje. Synd, som er tanker, ord eller handlinger der ikke lever op til Guds standard, er årsagen til den nød og lidelse vi ser i vore samfund i dag. Vi tror at synd er at bryde Guds åndelige og evige lov, som kan opsummeres med kærlighed til Gud og kærlighed til vor næste som til os selv.

9. Vi tror på Kristi genkomst, hvor Kristus vil komme for at frelse menneskeheden fra at ødelægge sig selv og denne jord.

10. Vi tror at evangeliet er budskabet om frelse ved Jesus Kristus og en genforening med Gud med Jesus Kristus som vor mellemmand. Det er det gode budskab om hvad Gud har gjort og gør ved Kristus som er det centrale budskab både i Det Gamle og Det Nye Testamente.
For en fuldstændig gennemgang af vore trosartikler henviser vi til »statement of Beliefs of the Worldwide Church of God« på www.wcg.org.

Tilbage til toppen

 

 

Ledere i Norden

Carl Fredrik Aas er pastor for kirken i Norden. Han kan nås på e-mail adressen Norge@livetskilde.org.




Donald Boddie er ældste og kontaktperson for kirken i Danmark. Han kan nås på e-mail adressen danmark@gvks.org. Se I øvrigt menupunkt Kontakt



Tilbage til toppen

Copyright © 2007 Guds Verdensvide Kirke Danmark • Beskyttelse af personoplysninger